Politiets døgnrapport
Locations
INDBRUD
I det forløbne døgn har politiet modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
SLAGELSE:
I løbet af ugen har en tyv brudt et vindue op til et hus på Brombærvej i Slagelse. Onsdag kl. 15.00 blev indbruddet opdaget; der er stjålet en del guldsmykker.
NÆSTVED:
Kl. 1.35 torsdag morgen anmeldte en husejer, at der havde været indbrud i et hus på Oskarsvej i Næstved. Tyven havde skaffet sig adgang ad hoveddøren og havde stjålet et kamera, en mobiltelefon og en taske med personlige papirer.
LOLLAND:
Onsdag kl. 17.52 blev der anmeldt et indbrud i et hus på Skibevej i Maribo, hvor der var knust en rude i en dør. Huset var genemrodet, og der var stjålet guldsmykker.
Mellem kl. 7.30-18.00 onsdag brød ukendte gerningsmænd døren op til et hus på Skolevej i Maglemer. Huset var blevet gennemrodet, og der blev stjålet et tv og en dvd-afspiller.
En tyv knuste onsdag mellem kl. 8.00-21.00 en rude til et hus på Skibevej i Bandholm. Det er endnu ikke opgjort, om der er stjålet noget.
